Princip for lærerskifte mellem klassetrin
Formål for princippet
Formålet med princippet, er at skabe en tydelig ramme for, hvornår en klasse kan forvente at skifte lærere mellem de forskellige klassetrin.
Mål for princippet
Det er et mål for skolen, at der er uddannede faglærere i alle fag, hvor linjefagene får de bedste præmisser ud fra de kompetencer, vi besidder på skolen.
At sikre få overgange, hvor viden kan blive bevaret og relationerne styrkes.
Sådan ser overgangene ud:
• 0.kl. er sin egen enhed, med to børnehaveklasseledere, hvor skiftet sker i overgangen til 1.klasse.
• 1 – 5.kl. Som lærer i indskolingen overtager primærlæreren i dansk og matematik 1.kl. og følger eleverne op til og med 5.kl. på mellemtrinnet.
• 6. – 9.kl. Som lærer i udskolingen overtager primærlærerene i dansk og matematik i 6.kl. på mellemtrinnet og følger eleverne op til afslutning i 9.kl.
Det gør, at man som primær lærer (dansk og matematik) er tilknyttet en klasse i fem skoleår, hvor vi styrker relationerne og den viden, vi har opbygget undervejs med eleverne i klasserne og til forældrene i skolehjem-samarbejdet.
Der vil dog være undtagelser, hvor vi er nødt til at handle anderledes. Her tager vi udgangspunkt i de enkelte læreres faglige og pædagogiske kompetencer, sammenhænge og omstændigheder, som vi vurderer, der er til at skabe de bedste rammer for elevernes trivsel og læring i skolen.