Undervisning

Vi er en friskole, hvor nærvær, fællesskaber, faglighed og musik har særlig betydning for den skole vi er. Vi er en skole hvor kunsten og det kreative spejler hverdagen og udfordrer vores nysgerrighed og forundring. Nærværet er alle steder på skolen mellem elever, lærere og forældre, hvor det særligt kommer til udtryk til den fælles morgensang og de mange stærke traditioner, vi har sammen på skolen. Det at være en del af fællesskabet er det, der gør, at vi bliver til nogen, både i det vi bidrager med og i kraft af hinanden. Fagligheden kommer til udtryk mange steder og i forskellige former, hvor kreativitet, engagement og forskellige undervisningsmetoder har stor betydning for elevernes faglige udbytte, motivation og engagement.