Tasja Marianne Lyng

Tasja Marianne Lyng
Mit navn er Tasja Lyng og jeg er en god årgang ´71.
Jeg er både uddannet pædagog, bachelor i moderne græsk sprog, kultur og historie og derudover er jeg uddannet lærer med linjefag i matematik, natur/teknik og fysik/kemi.
Som pædagog har jeg arbejdet mange og meget forskellige steder og har fået et bredt kendskab til mennesker i al deres forskellighed.
Som lærer har jeg arbejdet tre et halvt år på Bornholms Efterskole, hvor jeg underviste i matematik, naturfag og film/foto.
Jeg valgte at arbejde på Svaneke Friskole fordi det er en mindre skole med et stort ønske om at styrke elevernes udvikling, både fagligt, socialt og kreativt. At der så også på en friskole er kort vej fra ide til handling gjorde bare beslutningen nemmere.
På Svaneke Friskole underviser jeg i natur/teknik, fysik/kemi og matematik i overbygningen. Ud over det deler jeg en klasselærerstilling med en god kollega og jeg har et valgfagshold i foto og Stop-Motion film.
Fotografering er min store interesse og man ser mig sjældent uden et kamera i nærheden.
Privat bor jeg i skønne Gudhjem med min mand og vores tre snart store børn.