
Har du børn på Svaneke Friskole?
Jeg har Selma i 0. klasse, og lillesøster Hedvig kommer om nogle år.
Hvad er din beskæftigelse?
Jeg arbejder til daglig som afdelingschef i Bornholms Energi & Forsyning (BEOF), hvor jeg sammen med mine kollegaer har ansvaret for vores anlægs- og byggeprojekter, forsyningsplanlægning og innovation. Jeg er oprindeligt uddannet i statskundskab og har i mange år arbejdet som embedsmand i et ministerium.
Hvilke kompetencer kan du bidrage med i bestyrelsen?
Jeg kommer med gode kompetencer inden organisation, ledelse, HR, strategi og interessevaretagelse. Derudover er jeg vant til at sætte mig ind i komplekse sager og skabe overblik, så de bedste løsninger kan bringes frem. Endelig er jeg god til at samarbejde og skabe fremdrift.
Hvorfor vil du være i bestyrelsen?
Jeg bor i Svaneke med min familie, og det betyder noget for mig, at vi har en god og velfungerende skole i byen. For mig er skolen en vigtig del af vores børns opvækst og fundament for resten af livet, men den er også et vigtigt omdrejningspunkt i et lille samfund som vores. Derfor vil jeg gerne bidrage til, at vi også i årene fremover har en god skole – til gavn for både børn, medarbejdere, forældre og lokalsamfundet.

SkoleIntra