Badning

Badning under ekskursioner og lignende, herunder badning i badelande, må alene finde sted, hvis det kan foregå under fuldt betryggende forhold. Det betyder, der skal være en livredder til stede.
Hvis badning foregår på friland, skal den ansatte, inden badning tillades, have en sikkerhed for, at bund og strømforhold mv. ikke frembyder nogen fare. Dette gøres ved enten selv at have været i vandet eller følge livredderanvisning. Badning må kun foregå på et for børnene/eleverne nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde, dog kan der gives tilladelse til badning, selvom de ikke kan bunde. Der skal være mindst 2 voksne, af hvilke den ene opholder sig på land med godt udsyn til alle badende børn. Hvis der ikke er en tydelig markering, hvor børnene må være til, skal den anden voksne være i vandet og markere, hvor børnene må bade til. Begge voksne skal kunne svømme, og den ene voksne skal kunne foretage livredning, dvs. have bassinlivredderprøven. Der bør ikke være mere end 15 børn/elever i vandet pr. voksne, der er med. Dette er minimumregler, de voksne på turen må altid lave flere regler og tage udgangspunkt i vejret m.m.

Badning