Trivselsplaner

trivsel2

Hvad gør vi for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Vi har en ugentlig klassens tid, hvor der foregår snakke og/eller aktiviteter for at fremme kendskabet eleverne i mellem og fremme trivslen i den enkelte klasse.

Vi holder klassemøder og forældremøder med trivsel på dagsordenen i starten af hvert skoleår. Der indgåes bindende aftaler blandt forældre og blandt elever om, hvordan man går ordentligt i skole i lige netop denne klasse. Gennem hele skoleåret holdes der fast i og følges op på disse aftaler (lægges i årsplanen ved skoleårets start).

Vi har venskabsklasser, hvor alle elever på skolen har en stor skoleven (4 årgange over. Eks. 2.klasse og 6.klasse). Disse skolevenskaber holdes vedlige med fællesaktiviteter minimum 4 gange årligt. (Lægges i årsplanen fra skoleårets start).

En gang årligt laves der en trivselsmåling i den enkelte klasse (www. Klassetrivsel.dk) som giver klasseteamet indblik i de sociale grupperinger i klassen. Hvis denne måling viser ikke allerede opdagede problematikker, arbejdes der i teamet intenst på at løse disse problematikker.

Mindst én gang årligt afholdes individuelle elevsamtaler med trivsel på dagsordenen. Disse samtaler sammenholdes med sociogrammerne m.m. fra www.klassetrivsel.dk. Opdages der her mistrivsel, tages der fat på skolens handleplan for det pågældende problem.

1 gang årligt afholdes der en overordnet trivselsmåling for hele skolen. Hvert klasseteam laver herefter en fremadrettet handleplan, som offentliggøres på Intra. Hvert 3. år afholdes en undervisningsmiljøvurdering.

I de yngste klassetrin opfordrer vi kraftigt til etablering af lege/hyggegrupper i på tværs af køn. Klasseteamet holder sig ajour på om disse grupper fungerer og handler på det, hvis de ikke gør.

Der er legefrikvarter i 10-pausen i hallen, hvor 5. klasserne står for dagens leg i vinterhalvåret.

Trivsel er fast punkt på hvert klasseteammøde.

Vi er bevidste om, at måden dannelse af grupper og makkerpar sker på, har betydning for det sociale liv i en klasse.

Der er udarbejdet handleplaner for følgende:

Mobning
En elev i mistrivsel
En klasse i mistrivsel
En elev, der oplever skilsmisse
En elev i sorg
Håndtering af ulykker

Disse handleplaner er tænkt som, at de som udgangspunkt følges punktvis i den rækkefølge punkterne står. De ansvarshavere som nævnes først er også dem som, som udgangspunkt skal handle først. Hele handleplanen skal ikke nødvendigvis gennemføres, hvis problematikken løses undervejs.

Læs herunder vores trivselshandleplaner

Trivselsplan – skilsmisse
Trivselsplan – elev i mistrivsel
Trivselsplan – klasse i mistrivsel
Trivselsplan – mobning
Trivselsplan – sorg
Trivselsplan – håndtering af ulykker